Mission

Vores mission er, at inspirere til en levevej, en måde at være i verden på, uden at miste forbindelsen til ånd og sjæl. Vi ønsker at støtte dig, i din fremkaldelsesprocess, din tilbagevenden til din sande væren Den systematiske nedbrydelse og undertrykkelse af menneskers mulighed for at udvikle bevidsthed, går vi imod. Verdensmagten ønsker ikke selvstændige, stærke, raske og bevidste mennesker. Den ønsker uselvstændige, syge, underkuede slaver, der adlyder og går i takt. Dette er verdensmagtens dagsorden på flere fronter. Dette er ikke længere konspirationsteorier, vi ved nu, at denne destruktive dagsorden er et faktum for verdenseliten. Afsløringen af magthaverne, både de synlige og de skjulte, giver et lille hint om, hvordan verden fungere. Vi er nået til aet sted, hvor vi kan tale om den gamle verden og den nye verden. Der er sket et skifte, hvor det nu er "lettere" at vælge side. Vil vi leve i den gamle bevidsthed, hvor egoet er dominerende eller vil vi med i den nye verden, hvor udgangspunktet er næstekærlighed.

Dette er en spændende og vigtig rejse. Derfor tilbyder vi ægte nærvær, samvær, undervisning, terapi og åndeligt fællesskab, til dig der tror på næstekærligheden og en anden verdensorden. Vi ønsker at opruste åndeligt set og dermed forme fremtidens stærke sjæle, der ved hvem de er og hvor de kommer fra.

Vores mindset er anti-ego. Vi ser værdien i at dele, at give og at udvise næstekærlighed. Vi ønsker at inspirere og motivere dig til at vokse i kærlighed, i bevidsthed i opbyggelsen af en ny verden. Dette vil vi gøre med forskellige tiltag som eks. undervisning, foredrag, workshops af både åndelig og kreativ karakter. Her vil målet være, at støtte dig i din selvopdagelse, via fx selvudfoldelse. Med vores nærværende samvær møder vi dig og ser dig og tilbyder at være dit spejl, til gavn for din selverkendelse. Målet er at bringe dig i kontakt med din inderste kerne, dit lys, så du også kan være redskab for en højere vision.

Vi er ikke religiøse. I den nye verden er der ingen religion. Her er ingen ydre autoritet. Dette er skiftet - fra ydre til indre autoritet. Her er ingen mellemmænd, der skal tjene penge på din frygt for straf eller død. Ved at optræne kontakt med din medfødte indre autoritet, vil du lige så fint, blive løftet trin for trin ind i kærlighedsbevidstheden. Her vil du finde din usårlighed og din evne til selvhelbredelse. Det er din frihed. Det bevidsthedsarbejde du gør nu, bliver din rygsæk i dit næste liv.

Kunsten er, at være i verden, men ikke af verden.