Foreningen
Visdomsportalen er organiseret som en frivillig non-profit forening. Vi er en ikke-religiøs organisation.
§1. Formål
Foreningen formål er at oplyse og fremme interessen for åndsbevidsthed, hos alle personer uanset køn, alder, tro og etnicitet.
§2. Hjemsted
Foreningen har juridisk adresse på Årø 154, 6100 Haderslev. Aktiviteter kan foregå med udgangspunkt i andre adresser i landet, samt online.
§3. Medlemmer
Alle der kan identificerer sig med foreningens formål og ønsker at støtte foreningens arbejde, kan blive medlem.
§4. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt, med indkaldelse via email. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
§5 Daglig ledelse.
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 5-årig periode. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
§6 Opløsning
Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende genralforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.